Indtast din søgning
 

En bæredygtig forretning

Hjertet og hjernen er med når vi designer og producerer vores produkter. Det er vigtigt, at vores produkter belaster miljøet minimalt. En ringslynge fra Vito er derfor skabt i hør, som er et slidstærkt materiale som tåler mange timers brug. Hør er et naturprodukt, som i modsætning til eksempelvis bomuld bruger langt mindre af jordens ressourcer. Vi holder vores farver afdæmpede og tidsløse, så de passer til enhver lejlighed og mange års tendenser.

Vores produkter er skabt i et tæt samarbejde med en socialøkonomisk virksomhed og systue i København som beskæftiger og opkvalificerer marginaliserede kvinder.

Hør er det naturlige valg
Hør er et naturprodukt, som i modsætning til eksempelvis bomuld bruger langt mindre af jordens ressourcer. Samtidig er hør et enormt slidstærkt materiale, som holder til mange timers brug. Derfor har vi valgt at bruge hør til vores produkter.

Hør har ry for at være hårdt og kradsende. Men med moderne, innovative løsninger er det lykkedes os, at skabe et produkt som føles blødt og lækkert. Dette gør at ringslyngen ikke skal gås til, og er nem at anvende selv for en nybegynder. Vi holder meget af stoffets naturlige look, som kun bliver smukkere jo mere du bruger din ringslynge.

En Vito ringslynge er lavet af hør fra marker i Europa, og vi benytter kun det blødeste hør til vores produkter. Vores stof er Oeko Tex 100-certificeret, hvilket betyder, at det ikke indeholder skadelige kemikalier.

Hør gror på marker i fugtige kyst-klimaer i Frankrig, Holland, Belgien og de baltiske lande. I Europa har vi en lang og stærk håndværksmæssig tradition for produktion og bearbejdning af hør til eksempelvis stof. Hør finder også vej til supermarkedets hylder i form af hørfrø og hørfrøolie.

Hør er en krævende plante, som kræver mange mandskabstimer - 5 gange så mange, som når man dyrker korn. Så det kræver tålmodighed og vedholdenhed at dyrke hør. Derfor er hør også en langt dyrere afgrøde end eksempelvis bomuld som dyrkes på marker i Asien og Indien.